Jeg er ikke særlig god til at fejre mine succeser.
Heller ikke til at lade mig selv hvile i glæden over dem.
Inderst inde stoler jeg ikke på, at succeser er min egen fortjeneste. At de er resultatet af mine handlinger og beslutninger. Mit indre betragter mest succeser som tilfældigheder. Noget, jeg ikke må tage for alvorligt. Noget, jeg ikke må forvente kan gentage sig.
Men jeg øver mig.
Og sidste lørdags fernisering VAR en succes. På alle tænkelige parametre.
Galleriet var fyldt til bristepunktet. Folk var glade, nysgerrige og snakkesalige. Min gæsteudstiller, Lenore Elizabeth Nielsen, var lykkelig. Jeg var glad.
Omsætningen god. Både på kunstværker og diverse andre ting og sager. (4 af gæsteudstillerens værker og 2 af mine egne)
Nu mangler jeg bare at overbevise min indre kritiker om, at det ikke var en tilfældighed. Og at jeg kan gøre det igen. 😊
