Du ikke behøver kende ‘reglerne’, for at opleve kunst
Er du bange for kunst? Eller bange med at mene noget om kunstværker? Måske nervøs for ikke at have forstand på kunst, på den rigtige måde?
Måske ikke. Måske er du allerede vant til at se, opleve og måske endda købe kunst.
Men mange mennesker meget tilbageholdende, når det kommer til at se, udforske og opleve billedkunst.
Hvilket jeg synes er SÅ ærgerligt, når folk holder sig på afstand af kunst, fordi de i en eller anden grad er bange for det. Bange for at sige noget forkert. At bruge de ‘forkerte’ ord. Bange for at misforstå. Bange for at virke dum eller uoplyst.
For forestillingen om, at man skal kunne noget særligt, eller vide noget særligt for at have en gyldig mening om billedkunst, trives i bedste velgående.
Men til det vil jeg bare sige: Vrøvl! Din oplevelse af kunsten tæller. Din egen oplevelse er gyldig. Det, du mærker, er gældende for din oplevelse
Du kan ikke sige noget forkert. Og manglende viden om teknikker eller historiske perioder, gør ikke din oplevelse forkert.
Ingen forskel på at nye musik og nyde billedkunst
De færreste mennesker holder sig tilbage for at høre musik, nyde musik og have en mening om musik, selvom de ikke selv har nogen uddannelse i musik.
Vi ved godt, at en komponist eller producer hører noget andet i en popsang, end mange andre mennesker gør. Nogle andre facetter. Nogle andre detaljer.
Men ingen tvivler på, at deres egen eller din oplevelse af musikken er gyldig. Sangen kan stadig vække følelser i dig, bare ved at finde vej til dine ører.
Og når et maleri eller en skulptur gør det samme, er det helt, som det skal være. Også selvom, du ikke aner en brik om kunstneren eller om brugen af symboler i 1930’ernes billedkunst. Det er ekstra nuancer til de mennesker, som har den viden. Du behøver ikke have den. Nysgerrighed og det at give sig tid til at se og mærker, er alt, hvad du har brug for.
Den elitære samtale om kunst
Men det er nemt at forstå, hvorfor nogle mennesker hurtigt kan føle sig uden for, forkerte eller dumme. For samtaler om kunst er ikke altid særlig inkluderende. Jeg møder jævnligt artikler eller udstillingstekster, hvor min første tanke er ‘Nå, det lyder fint, men hvad mener du?’. Tekster, hvor ordene er så filosofisk vævede ind i hinanden, at det er umuligt at udtrække en sammenhængende pointe.
Men når samtalen om kunst fokuserer mere på værkernes kontekst eller kunsthistoriske referencer og mindre om æstetik og stemning, så kan det være meget svært for de fleste at følge med. Nogle vil bare sidde og nikke og holde lav profil – og mange vil trække sig helt. Konstatere, at de nok er gået forkert, og at kunst ikke er noget for dem.
Men kunst er for alle. Ikke al kunst er for alle. Men alle kan møde kunst, de synes om. Kunst, der rører noget i dem. Bevæger eller forstærker en følelse, en stemning, et humør. Kunst, som gør noget i dig, du ikke selv kan beskrive. Men kun kan mærke.
Og den oplevelse. Lige det øjeblik, hvor et kunstværk gør dig glad, ked af det, urolig eller vred, uden at du kan forklare hvorfor – det øjeblik er lige så virkeligt og rigtigt, som de oplevelser, der kan beskrives i akademiske ord og vendinger.
Men, når det nu ikke forestiller noget?
Særlig abstrakte værker, kan virke ‘farlige’. Fordi, der sjældent er et tydeligt motiv at navigere efter i oplevelsen af billedet. Du er som beskuer helt overladt til dine egne øjne.
Hvis man føler sig på udebane, kan det være en hjælp at give sig selv tid. Det er ikke nogen konkurrence, at være først til at mene noget om et maleri. Nogle værker, kan man føle en umiddelbar forbindelse med. Nogle vinder ved nærmere bekendtskab – og andre kommer man aldrig til at føle noget for. Og det er OK.
‘Men hvad hvis jeg ser noget helt andet, end det kunstneren har malet.’
Det er den bane du spiller på som kunstner, når du laver abstrakte værker. At du ikke kan være sikker på, at motivet eller stemningen lander hos beskueren, som du havde tænkt. Og det er kunstnerens opgave at rumme det.
Det er aldrig den, som betragter et kunstværk, der har ansvaret for at mærke det samme, som kunstneren bag værket. Man kan, som beskuer, være nysgerrig og undersøgende, men man har ingen forpligtelse til kun at se det, kunstneren ønsker. Og nogle gange lander motiver bare helt anderledes hos publikum, end det var tiltænkt. Det har jeg selv prøvet. Og det er ok.
Den tilgængelige kunst
Et af mine ønsker, da jeg åbnede Kunst & Ting, var at gøre kunst mere tilgængelig. At udstille værker i et trygt rum, hvor du som gæst ikke skal føle, at du skal være særlig uddannet eller vidende for at opleve og nyde værkerne.
Min filosofi er, at når kunstværker opholder sig i selskab med almindelige ting som brugskunst og livsstilsprodukter, så mindskes noget af distancen. Værkerne bliver mere nærværende. Mere umiddelbare. Afstanden mellem kunstværk og betragter bliver mindre.
