Gæstekunstnere

Allerede da Kunst & Ting stadig var en idé under udvikling, opstod ønsket om få andre kunstnere til at udstille. Derfor indgår jeg jævnligt samarbejde med andre kunstnere, hvis kunst føjer andre og nye dimensioner til dit besøg hos Kunst & Ting.

Nogle kunstnere har faste bidrag i sortimentet. Nogle udstiller deres kunst i en afgrænset periode. Det sker 3-4 gange årligt, at galleriet åbner dørene for længerevarende udstillinger med andre kunstnere.

Gæstekunstnere og udstillinger bliver annonceret her på hjemmesidens kalender – i butikken – og på de sociale medier.

Aktuelle og kommende udstillere

Lene Elsners tegninger

5. juni til 8. august 2026

Naturen og hyldesten til naturen var tilbagevendende temaer i Lene Elsners kunst. Og er også bærende i denne posthume udstilling.
Se her hvordan udstillingen kom i stand – og bliv lidt klogere på kunstneren og billedhuggeren Lene Elsner(1937-2025).


Jeg glæder mig til at byde dig indenfor.


Faste gæstekunstnere

Nogle kunstnere har faste bidrag af mindre kunstværker i udstillingen. De er med til at gøre galleriet til et spændende sted at opleve og gå på opdagelse.

Klaus V. Brage

Jeg har et udvalg af tryk af Klaus’ finurlige sort-hvide tegninger i forskellige størrelser både med og uden ramme.

Du kan desuden finde Klaus på Instagram, @kvb_graphicart

Kathrine Witthøft Arndal

Kathrines eventyrlige og farvemættede tegninger, har deres faste plads i galleriet. Det samme har udvalgte foto-værker.

Hvordan bliver man gæsteudstiller hos Kunst & Ting

Det korte svar er, det gør man, når jeg synes, man passer ind. Det varierer hvordan udstillingerne kommer i stand. Nogle henvender sig direkte til mig med et ønske om at udstille. Andre gange er det kunstnere, jeg tager kontakt til og inviterer indenfor.

Men fælles for begge kategorier er, at det er kunstnere og værker med et udtryk og en sjæl, der falder i tråd med galleriets og butikkens grundlæggende stemning. Det er vigtigt for mig, at alt hvad jeg udstiller, løfter den samlede oplevelse af Kunst & Ting.

Tidligere udstillinger

Maleri af Lenore E. Nielsen

Lenore Elizabeth Nielsen

Det summer af varme og forår, når Lenore Elizabeth Nielsen indtager galleriet med sine smukke blomstermalerier.

Læs mere om udstillingen her.

Maleri grøn 60x80 uden titel af Amanda Arndal Gravesen

Amanda Arndal Gravesen

Amanda Arndal Gravsens værker er alle akryl på lærred med teknikken pouring art. Det er drømmende farvestrømme med en nærmest spirituel undertone.

Læs mere udstillingen her.

Kataloger over udstillede værker

Her finder du kataloger over aktuelle og tidligere udstillede værker.