Sommer på flaske

Jordbærlikør fra Falk Bornholm

Likør og snaps fra Falk Bornholm

Nogle gange kommer aftaler hurtigt i hus. Som f.eks. mit helt nye samarbejde med Line Falk fra Falk Bornholm. Et samarbejde, som jeg er både stolt af og taknemmelig over.

Derfor kan du nu købe et udsøgt udvalg af lækre håndfremstillede frugtlikører og snaps. Og her er tale om spiritus, som ikke minder om noget andet. Det er spiritus med fyldig smag, som både kan drikkes rent eller blandes til en skøn sommerdrink.

Danmarks mindste spiritusproduktion

Sådan omtaler Line Falk sin lille virksomhed ved Nexø på Borholm. Line traver øen rundt og samler lokale frugter og bær, som hun forvandler til de mest fantastiske likører. Det er små batches – ofte kun 200-300 flasker af hver type.

Og på helt eminent vis, formår hun at tage smagen af dansk sommer og putte den på flaske.
– Kom ind og få en smagsprøve.

Likører fra Falk Bornholm