Jeg værdsætter i meget høj grad håndlavede genstande fra dygtige mennesker. Brugskunst, der er skabt med hænderne, og bærer et stykke af håndværkerens sjæl i sig.
Hos Kunst & Ting finder du et udvalg af unika kunsthåndværk, håndfremstillede tekstiler, tøj og brugskunst skabt i garn. Det er unikke produkter, hvor håndværk og kvalitet er i højsædet.
Væver Elsa Dahl
Elsa Dahl fremstiller både tørklæder og tæpper.
Hendes produkter afspejler hendes kærlighed for hele tide at udforske teknikker og mønstre.

MK-strik
Bag navnet MK strik gemmer sig min veninde Mette og hendes mor. De er begge glødende strikkeentusiater. Mette strikker fortrinsvis trøjer og tørklæder. ‘Mor’ stikker mest hverdagsbrugsting. Bla. De flotte karklude, du finder i butikken.

Jytte fra Grønnegade
Jytte har i en menneskealder haft strikkebutik i Valby.
Nu er hun min nabo her i Grønnegade og hækler et væld af fine små bamser og lignende.

K.A. Kristensen
Jeg leverer også selv en del hæklede genstande så som kurve og pyntegenstande. Herunder også sæsonbetonet pynt f.eks. til jul og Halloween.
Jeg bruger overvejende restegarn, jeg finder i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Derfor varierer tingene ofte både i størrelser og farvesammensætninger.

Glas fra Stovby Glaspusteri
Line B. Jacobsen i Stovby på Falster er en af regionens få selvstændige glaspustere, og jeg er meget glad for at have et udvalg af hendes meget smukke glas og glaskugler
Lines glas er præget af en stor kærlighed til farver og til håndværket.

